Sidste år skulle Tobias Rahim have spillet til opvarmningsdagene, men så blev han flyttet til Arena, hvorefter festivalen fik kritik for, at det ikke var på Orange.
Men lørdag aften stod han der så, og det kunne heller ikke være anderledes. Ikke alene har han jo sangene. Han formår også at iscenesætte sig selv som popgud i et liderligt spændingsfelt mellem sårbarhed, guld og glimmer. Den slags placerer man selvfølgelig på så stor en scene som muligt.


























