Det er tidstypisk fragmenteret koreografi, der præsenteres i performanceprogrammet på Roskilde Festival. Men så også en smuk cello.

Det kolde og teknologiske klæder den kunst, der træder op på den scene

Komponist og cellist Josephine Opsahl spiller sig hele vejen gennem performanceværket ’It doesn’t look like anything to me’, der spiller to gange på årets Roskilde Festival.  Foto: © Florentine Fogh Lassen
Komponist og cellist Josephine Opsahl spiller sig hele vejen gennem performanceværket ’It doesn’t look like anything to me’, der spiller to gange på årets Roskilde Festival. Foto: © Florentine Fogh Lassen
Lyt til artiklen

Det er musikken, der er stjernen i den performance, som billedkunstner og koreograf Jules Fischer og komponist og cellist Josephine Opsahl præsenterede på Roskilde Festivals scene for performancekunst, Platform.

Fra midten af scenen og iført sylespidse sølvfarvede sko spillede Opsahl sine bløde og sylespidse og aldrig bare udsvævende kompositioner på sit instrument, udstyret med effektpedaler, så musikken bredte sig over det åbne og smukke scenerum som et eget territorium.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her