Forleden hørte jeg følgende dybt skræmmende udsagn: Roserne står så flot i haverne med større og vildere blomster denne sommer, fordi de er ved at dø af tørst. Af nød samler de deres sidste kræfter og laver vilde og opulente blomster som en sidste overlevelseshandling. En desperat hyperperformance i håbet om at overleve.
Hvis nogen vil opkalde en ny rosenart efter mig, må I godt kalde den Survival Extravaganza Krygersiensis.




























