Jeg tænker på flere ting, når jeg går rundt og ser på de indslag af samtidskunst, som Roskilde Festival i år præsenterer som en del af deres såkaldte Art and Activism-program:

Første tanke: Det er vidunderligt, at de unge mennesker får lidt kunst med for billetten. Lidt medicin til den enorme spiseske pop-sukker, som festivalen er. Lidt finkultur, men serveret på et leje af rucola, hvis rucola er det samme som gode intentioner om og idealer for demokratisk dannelse.