Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tamt. Earl Sweatshirt havde fået æren af at åbne årets Roskilde Festival, men gav for ensidig en koncert til at kunne kaldes en flyvende start.
Foto: Klavs Bo Christensen

Tamt. Earl Sweatshirt havde fået æren af at åbne årets Roskilde Festival, men gav for ensidig en koncert til at kunne kaldes en flyvende start.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Talentfuld rapper kunne ikke holde på Roskilde-publikummet

Da Earl Sweatshirt var klar til at give den gas, var publikum allerede gået.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stor rød løftetruck af mærket Manitou havde opgivet ævred foran den nye Avalon-scene og forhindrede længe publikum i at komme frem til scenekanten inden starten på den første koncert på årets Roskilde Festival.

Til sidst opgav man at få den væk, og da omsider det rød-hvide afspærringsbånd blev fjernet, kunne det ligne en optakt til kaos, da tusindvis af unge musiksultne mennesker væltede frem.

Men koncerten med Earl Sweatshirt blev mere tam end kaotisk.

For det første viste det nye Avalon-telt med den åbne bagende sig lige netop som dén rummelig arena, der kan tackle det enorme pres, som ofte er på hiphopkoncerterne i en genre, hvor man kan blive et stort navn på et øjeblik og glemt på en uge.

For det andet viste det kun 20-årige juniormedlem af Odd Future Wolf Gang Kill Them All sig ude af stand til at holde på sit publikum, da det nærmede sig tiden, hvor Outkast skulle gå på Orange Scene.

En stædig kran

På Orange viste Outkast, at hiphop sagtens kan agere den store fællesnævner, hvis musikken er udadvendt nok. En ikke uvæsentlig pointe efter en koncert med en talentfuld ung rapper, der ikke leflede for noget eller nogen.

Kørte stramt og hårdt og endte med et publikum, der kunne have fundet sammen i en rygekabine i den nærmeste lufthavn.

Den stædige kran, som nægtede at løfte noget som helst, blev desværre symbolsk. Da Earl Sweatshirt til sidst erklærede, at nu var det tid at skrue op og gi’ den gas med at løfte stemningen med ’Drop’, var det for sent.

’Chum’ var blevet jasket af sted, endnu et nummer var endt så abrupt som en punktering, og publikum var sivet væk.

Musikalsk var det en bevidst skrabet affære med blot en laptop-operatør bag den selvbevidste unge rapper i den røde poloskjorte med en mands stemme og talent gemt i en splejset drengekrop, der allerede som 16-årig tog hiphoppen med storm.

Spillede for en lukket fest

Californiske Sweatshirt med det borgerlige navn Thebe Neruda Kgositsile viste sig som en rapper med et djævelsk godt greb om sprogets rytmik.

En gadepoet af klasse, men med en forkærlighed for at rappe om sex og stoffer, som fangede ham i en tematisk blindgyde, selv om sproget var sprælsk, og en erklæring om at ville kneppe så hårdt, at fregnerne flyver af partnerens ansigt, absolut var opfindsom som fællessang!

Det intime forhold mellem seksuelle almagtsfantasier og afgrundsdybe sociale frustrationer blev endnu en gang udfoldet ekstremt hos en rapperpoet med et talent, der godt kunne fortjene mindre forudsigelige udfordringer.

Også selv om et nummer som ’Hive’ fra ’Doris’ rykkede og lokkede med mere, blev det ved løfterne, da Earl Sweatshirt sit store talent til trods holdt en lukket fest for en hård kerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden