Der er ind imellem virkelig trist, at være til koncert med Lykke Li.
Og det er ikke kun fordi, den 28-årige svensker tilsyneladende har det med ulykkelig kærlighed, som de fleste andre har det med en basal fornødenhed som for eksempel ilt.
Problemet er, at når Lykke Li står på scenen, som hun gjorde det på Arena torsdag aften, har hun et klart ønske om, at alle skal være med.
Og give sig hen efter noget, der virker som en detaljeret plantegning, som kun eksisterer i hendes eget hoved.
Giv los!
Lykke Li har format som få. Og hun har en fornem række af gode sange.
Men på Arena demonstrerede hun også en ærgerligt forskruet forventning til sit eget publikum.
Lykke Li: Jeg går ikke på scenen uden whiskyFor hvad stiller man op, når man får besked på at give los, imens man lige står og føler lidt for sig selv til tonerne af en stilfærdigt blid popsang som ’Dance, Dance, Dance’?
Bevares. Piben havde unægtelig fået en bedre lyd, siden Lykke Li gæstede Store Vega i maj 2011, og krukkede sig igennem en middelmådig koncert ved primært at brokke sig over, at publikum ikke gik frådende bersærkergang over de deprimerende kærlighedshymner, hun overvejende trakterede med den aften.
Drake fungerede ikke
På Arena virkede Lykke Li langt mere målrettet.
Men misforholdet mellem hendes store armbevægelser og en ny sang som balladen ’No Rest for the Wicked’ fra ’I Never Learn’, der stod foruroligende stille i liveudgaven og slet ikke ramte studieversionens effektive swung, gjorde koncerten til en noget ujævn oplevelse.
Men der var lyspunkter undervejs, og de bedste af dem, var til at blive blændet af.
Lykke Li's blødende hjerte kan ikke mærkes på overdådigt albumSom da hun undervejs flettede små tråde ind fra andre folks sange, hvilket gav koncerten et klædeligt strejf af uforudsigelighed.
Dog virkede det noget ligegyldigt at gengive synthtemaet fra Drakes ’Started From The Bottom’, uden at bruge det til andet end et lille, random intermezzo, der gjorde omtrent samme indtryk, som Drakes Roskilde-koncert gør på søndag.
En koncert han i øvrigt aflyste torsdag eftermiddag.
Er i sin egen liga
Langt mere kød var der på den fremragende dommedagsblues’ede ’Rich Kid’s Blues’, der undervejs inkorporerede den vokalpassage der indleder Beyoncés ’Drunk In Love’.
Det gav ikke bare forbløffende god mening.
Outkast åbnede Orange Scene med et festfyrværkeriDet var noget nær genialt, og sammen med elskelige, nærmest hjertevarme versioner af stærke sange som ’Get Some’, ’I Follow Rivers’ og ’Youth Knows No Pain’ cementerede det, at Lykke Li er i sin egen liga.
Men det kom hun altså først for alvor i koncertens 11. time, hvor det endelig var som om, hun helt glemte at forsøge at få folk til at elske hende – og ganske enkelt bare gjorde det, folk elsker hende for.
fortsæt med at læse
