Egentlig skulle de have været der begge to, Klumben & Raske Penge, men det er kun sidstnævnte, der er mødt op indtil videre.
Men den skæggede filur med det borgerlige navn Rasmus Poulsen er også tilstedeværende nok for dem begge. Når han da ikke tjekker sin laptop eller hilser på resten af bandet, eller besvarer den evigt brummende telefon for at få styr på alt det praktiske, som der lige nu skal være styr på.




























