Jeg står og savler over nogle kæmpebøffer, som et par kokke er i gang med at stege på grill foran et sted, der hedder Rest and Eat. Det er inde i mediebyen, og der er meget langt ud til Dixie Burger på pladsen, hvor de almindelige dødelige færdes. Et skilt fortæller, at alle borde er optaget både fredag og lørdag. »Vi siger bare, vi er med i et selskab, der sidder derinde«, siger en af de to kolleger, jeg er sammen med. Og så maser vi ellers ind og klemmer os ned ved et bord og får en bøf og lidt rødvin. Af hensyn til avisens økonomiske situation vælger vi ikke den flaske, der koster 12.500 kroner, selv om den nok er ret god.

LÆS ARTIKEL Seniordebutanten forelsker sig i The Cure: »Hold kæft, hvor ser de gamle ud!«

Hvad har det med roskilde at gøre?
Ved de andre borde sidder skuespillere, musikere, tv-værter, chefredaktører, forlagsdirektører, folk fra pladebranchen og andre, som på en eller anden måde har tiltusket sig et armbånd til Roskilde.

»Hvad laver alle de mennesker her«, spørger jeg mine følgesvende, som er erfarne festivalgængere.

»Ikke en skid«, fastslår den ene.

Derovre sidder Alberte og vinker. Bagved skimter jeg Simon Kvamm. Dér kommer Nikolaj Lie Kaas i korte bukser. Og er det der ikke Peter Mygind? Udenfor står et hold fra Se & Hør og slubrer det hele i sig.

»Hvad har det her egentlig med Roskilde at gøre«, spørger jeg.

»Ikke en skid«, siger min anden følgesvend.

'Hokus Krokus' i Roskilde
Midt på mediebyens hovedgade sidder grevinde Cath Danneskiold-Samsøe og balancerer på en fodbold – jeg ved ikke hvorfor. Grevindens ansigt er stivnet i et smil, der må have kostet mere end ét kirurgisk indgreb.

Det lader til, at alle er her. Alt handler om Roskilde i de her dage.

Alle tv- og radioprogrammer finder et eller andet påskud for at sende fra festivalen, så man lige kan gafle et armbånd og høre gratis musik og møde alle vennerne her backstage.

Et eller andet sted er de garanteret ved at optage ’Hokus Krokus’.

Og så er der lederskribenterne og kommentatorerne, som her i sommerstilheden må være taknemmelige for Roskilde.

En torn i øjet
Inde ved Politikens bar står Kristian Madsen, som for nogle dages siden skrev en leder om, hvordan hippieånden lever på Roskilde og er en grim torn i øjet på den nyborgerlige avantgarde. Roskilde er selve essensen af sund socialdemokratisk tankegang, forstår jeg på lederen.

LÆS ARTIKELRoskilde Festival udfordrer det nyborgerlige verdensbillede »Festivalen er en umulighed i det nyborgerlige verdensbillede ...«, griflede Madsen i Politiken. »Tanken om, at tusindvis af frivillige arbejder for at stable festivalen på benene, passer ikke ind i cost-benefit-analyserne«. Det klinger godt. Jeg går hen til baren og fotograferer Kristian Madsen. »Du sætter ikke det billede i avisen!«, siger han. Jeg sender ham mit varmeste festivalsmil som svar og vender tilbage til min computer for at finde flere visdomsord om Roskilde. En forargelig karikatur
TV 2 har opdaget, at der ryges hash på festivalen. Der tages også hårde stoffer, erfarer tv-stationen. Hvilket er for dårligt og bør stoppes. Også min egen avis – i skikkelse af Anders Jerichow – er bestyrtet over opdagelsen.