Lyt til artiklen
I lidt tid tænkte jeg, at tilløbsstykket til ’Drøm om efteråret’ på Aalborg Teater nok var Jon Fosses tekst (fra 1999). Om ikke andet er der teksten, tænkte jeg. Den kan vel ikke slå fejl. Fosses teatersprog er enkelt og nemt at forstå, det er klart og rytmisk på en meditativ måde, indtil fornemmelsen af tid og sted er gået i opløsning.
Som om han gennemspiller den samme lille scene igen og igen, indtil livet er gået. Han fortæller i det store og i det små på samme tid.
