Med talentshowet som ramme tegner ’GenZ Endgame’ på Aarhus Teater et portræt af generation Z, der også peger på, hvorfor teatrene har det så svært med ungdom.

Unge griner næsten altid, når de ser sig selv forsøgt portrætteret i teatret

'GenZ Endgame' stryger sin unge målgruppe lidt forsigtigt med hårene og – ligesom en algoritme – prøver at regne ud, hvad den gerne vil have.  Foto: Rumle Skafte
'GenZ Endgame' stryger sin unge målgruppe lidt forsigtigt med hårene og – ligesom en algoritme – prøver at regne ud, hvad den gerne vil have.  Foto: Rumle Skafte
Lyt til artiklen

Jeg skal virkelig koncentrere mig for at huske, hvornår jeg sidst har været i teatret og set noget, hvor jeg følte, at en ny generation talte til mig med en stemme, der var dens egen.

Derfor forstår jeg også godt, at ’GenZ Endgame’ på Aarhus Teater primært har valgt at tale gennem popmusik – for den er per definition i øjenhøjde og perfekt symbiose med sin tid. Modsat scenekunsten, der må kæmpe lidt mere for det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her