Jeg må hellere deklarere, at jeg som tidligere gymnasielærervikar har et lettere traumatisk forhold til Steen Steensen Blicher.
At stå foran en hel klasse, der ikke har læst ’Sildig opvågnen’ er noget, jeg stadig kan have mareridt om. Det bidrog torsdag aften – sammen med en grundlæggende frygt for en moderne Blicher-fortolkning – til min uro ved at skulle ind at se ’Præsten i Vejlby’ i Folketeatret.
