Gladsaxe Ny Teater har haft så stor succes med vinterens opsætning af Shakespeares ’Hamlet’, at teatret gentager den til efteråret – med Preben Kristensen i rollen som Kong Claudius i stedet for Peter Gantzler.
Gladsaxe-scenen har desuden lavet aftale med Peter Schaufuss’ kompagni, som opfører Rolling Stones-balletkoncerten ’Satisfaction’ fem gange fra 31. maj i år. Kompagniet kommer tilbage i maj næste år med Schaufuss’ nye Michael Jackson-forestilling ’Michael I’m Bad’.































