Selv om der fortsat er lang vej, før båden lægger til kaj i Nyhavn, er der nu for alvor tro på, at landets eneste, flydende kabaretskib, Café Liva, næste år genopstår i et helt nyt, toetagers skib.
Der knokles intenst på at skaffe de syv mio. kr., som en nybygget teaterbåd vil koste. Indtil man når så langt, rykker Café Livas aktiviteter til PH-cafeen på Halmtorvet på Vesterbro. Det er en donation på en mio. kr. fra ’A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal’, der har skabt ny optimisme hos folkene bag Café Liva.




























