I slutningen af september har Det Kgl. Teater premiere på en forestilling om tidens mand. Titlen er kort og godt: ’Pis’. Og spørgsmålene står jo helt naturligt i kø: Er den moderne mand noget pis? Eller er det den moderne mand, der synes, at det hele – samfundet, karrieren, livet, kvinderne – bare er noget værre, nå ja …? Og måske ikke mindst: Vil nationalscenen nu til at vise kongelige tissemænd? På Nørrebro Teater vil man i alt fald vise en transvestit: Anders W. Berthelsen spiller titelrollen i ’Hedwig and the Angry Inch’ – om manden, der gennemgår en kønsskifteoperation, som imidlertid går galt. Samme sted står Kenneth Kreutzmann bag en kraftig opdatering af Aristofanes’ komedie ’Kvindernes hævn’ om krig og kærlighed, og han instruerer tillige ’Queer’ i efteråret på Camp X, hvor queer-begrebet vil udfordre både køn og ukøn.
Hvis manden blev gravid
Hvad sker der med de to køn i disse år? Er manden, som vi kender ham, under udvikling, måske ligefrem afvikling? Eller, som spørgsmålet lyder op til forestillingen ’Miraklet’ med snarlig premiere på Kaleidoskop: »Hvad ville der ske, hvis en mand ved et mirakel blev gravid?«.
Hvad er der med de mænd og det pis? Kamilla Wargo Brekling, forklar!
»Der er altså en god forklaring på, hvorfor mit stykke nu hedder, som det gør. ’Pis’ er den tredje og sidste del i trilogien, som jeg laver om moderne mennesker«.
Krig mellem kønnene Tanken var, fortæller Kamilla Wargo Brekling, at mændene skulle have haft deres eget stykke, hvor de kunne få lov til at snakke om, at nu var de pissehamrende trætte af at høre om boligindretning og alt muligt småfnidder fra kvinderne.
