Hvad har været dit pinligste øjeblik på scenen?
»Det var i en forestilling på Odense Teaters store scene. Jeg spillede i et klassisk Oehlenschläger-stykke, hvor jeg koksede midt i replikken. Jeg glemte, hvad jeg skulle sige, og i stedet for at vente på stikord kom jeg med nogle uartikulerede lyde, som jeg nærmest råbte ud over scenen. Heldigvis var det meningen, jeg skulle skynde mig ud bagefter«.
Hvis du var teaterdirektør, hvad skulle dansk teater så have mere af? »Jeg synes, der skulle være flere ensembler, ligesom vi har på Mungo Park. Det giver et rigtig godt resultat, når man kender hinanden så godt i forvejen«.
Hvad er det sidste, du gør, inden du går på scenen? »Jeg varmer krop og stemme op og sørger for, at jeg har husket at stille en flaske vand ved bagscenen«.


























