De græske tragedier vender tilbage i nye klæder. En spansk renæssancekomedie genfødes i Peter Langdals instruktion, og endelig kan man se frem til en helt ny musikforestilling om de sidste dage i syv tilfældige menneskers liv.
Sidstnævnte bliver åbningsforestillingen i næste sæson på Betty Nansen Teatret: Det er den noget særprægede spanske instruktør Calixto Bieito, der står bag ’Voices’ med blandt andre Flemming Enevold, Tammi Øst og Blæs Bukki.





























