Vejrfænomenet Irene tvang New Yorks underholdningskvarter til at aflyse alle weekendens musicals og teaterstykker på og omkring Broadway.
Lukningen var uundgåelig, da borgmester Michael Bloomberg lørdag valgte at afbryde al offentlig trafik. »På den måde var det umuligt for os at spille. Først sendte han os et direktiv om at holde lukket, og da vores skuespillere alle sammen bor i New Jersey eller Brooklyn, ville de alligevel ikke have kunnet komme herover, selv om vi havde valgt at holde åbent«, udtaler Pamela Hall fra St. Luke’s Theatre nær Times Square til Los Angeles Times.




























