Tillidsmand på Det Kongelige Teater Henrik Jandorf reagerer her til aften i TV2 Lorry på, at et notat, der miskrediterer en konsulent på teatret, bliver lækket netop nu: »Med den hyppighed hemmelige dokumenter lækkes fra Det Kongelige Teater, er det så ikke ret påfaldende, at dette vigtige notat først ser dagens lys ti måneder efter rapportens færdiggørelse?«, siger Henrik Jandorf til TV2 Lorry. Notatet skulle være udarbejdet i sommers af tre mellemledere på Det Kongelige Teater, herunder balletmester Nikolaj Hübbe.
Had og kærlighed
Weekendavisen kunne fredag citere fra notatet, der fortæller, at konsulent på teatret Helle Hein stod i et had-kærligheds-fohold til Hübbe og derfor ikke var i stand til at bevare den professionelle distance.
Notatet fortæller også, at hun mistforstod udtalelser fra Nikolaj Hübbe og derfor troede, at han indrømme brug af kokain.




























