Teatret fik sin sag for i 00’erne. Tænk at være en kunstart bundet til mursten, løsgående mennesker og nationalsproget, når det, der sætter dagsordenen i kulturlivet, er globalisering, mobilitet hen over grænser og mediekulturens ekspansion i cyberspace. Så hvorfor ikke gå i lag med et nyt årti og et nyt årtusind med ikke at ville være ... teater. I hvert fald ikke i rendyrket traditionsforstand. »Teatret er ikke et horehus, men undskyld, hvad er forskellen?«.
Sådan lød det her i 2009 i Det Kgl. Teaters nye Skuespilhus, som blev årtiets store landvinding. Med opsætningen af ’Stuk’ sørgede den garvede Volksbühne-rebel Frank Castorf for at ruske godt op i enhver form for anstændig teaterskik og brug.
