Syreanklaget balletdanser beskylder politiet for vold

balletballade. Bolsjojballettens kunstneriske chef, Sergei Filin, efter han var blevet angrebet med syre af Pavel Dmitritjenko, der nu anklager politiet for vold.
balletballade. Bolsjojballettens kunstneriske chef, Sergei Filin, efter han var blevet angrebet med syre af Pavel Dmitritjenko, der nu anklager politiet for vold.
Lyt til artiklen

Balletdanseren Pavel Dmitritjenko, der er anklaget for det syreangreb, som i marts stort set gjorde Bolsjojballettens kunstneriske chef, Sergei Filin, blind, hævder nu, at han fik bank af maskerede politibetjente, da de onsdag skulle eskortere ham fra en lukket høring.

Ifølge Dmitritjenkos advokat, Sergei Kadyrov, bankede betjentene hans klient op mod væggen og slog og sparkede ham, indtil han faldt.

LÆS MERE

Topdanser indrømmer syreangreb på balletchef i Moskva

»Han har hudafskrabninger og blå mærker over hele kroppen, og der var også adskillige mærker fra slag i hans ansigt«, siger Kadyrov til The Guardian.

En talsmand for russisk politi nægter, at betjentene har opført sig voldeligt. Dmitritjenko, som tidligere var solodanser ved Bolsjoj, blev arresteret for angrebet på sin rival Sergei Filin i marts.

Direktør for verdensberømt skandaleballet får en fyreseddel

Han har siden indrømmet, at han bad en anden om at angribe balletchefen, men påstår, at det aldrig var meningen, at angrebet skulle gå så vidt.

Sagen mod Dmitritjenko starter på tirsdag. Han risikerer at få en dom på op til 12 års fængsel.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her