Tre tidligere ledere fra Det Kongelige Teater advarer nu mod, at bestyrelsen med formand Stine Bosse i spidsen gør alvor af planerne om at rekruttere »en kunstnerisk orienteret teaterchef« efter fyringen af teaterets øverste chef, den tidligere embedsmand Erik Jacobsen.
»Det ville være katastrofalt for Det Kongelige Teater og problematisk i forhold til de kunstneriske chefer for balletten, operaen og skuespillet. Kunsten er forankret hos dem«, siger DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, der fra 1992 og 16 år frem beklædte stillingen som teaterchef – Det Kongelige Teaters øverste chef.



























