Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JONAS PRYNER ANDERSEN (arkiv)
Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN (arkiv)

Udlejning. Den alt for store scenekapacitet har givet mulighed for at supplere de fire faste kunstarter med gæstespil på teatret.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det Kgl. Teater skal ind i nutiden

En nationalscene må indeholde alle landets kunstarter. Derfor er situationen kunstnerisk uholdbar.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Kgl. Teater er ifølge lovgivningen Danmarks nationalscene.

Det er indtil nu blevet tolket rigidt som livescenen for traditionelt teater, ballet, opera og musik. En livescene, der har dybe rødder i enevældens kunstopfattelse. Den afgående chef, Erik Jacobsen, har som administrativ chef troskyldigt videreført denne forældede tolkning af scenekunsten.

Bestyrelsen for Det Kgl. Teater begrunder et chefskifte med, at man ønsker en styrkelse af de kunstneriske koordinerende og fornyende funktioner i chefstillingen.

Det giver Danmark en enestående mulighed for at få en nationalscene i en nutidig kunstnerisk kontekst.

Hvis nationalscenen i skyggen af den økonomiske krise påtager sig lederrollen i denne kæmpeopgave, er der en reel mulighed for at skabe en nutidig nationalscene.

Nationalscenen blev i 1990'erne indskrevet i teaterloven. Men det er blevet en spændetrøje for den kunstneriske udfoldelse uden for de traditionelle teaterområder

Det Kgl. Teater er heller ikke et teater i traditionel forstand. Op imod 80-85 procent af udgifterne bruges på kunstarter, der ikke findes på andre teatre – ballet, opera og klassisk musik.

LÆS KOMMENTAR

Kulturen har i mange år været usynlig i debatten i diverse finanslove og i Folketingets åbningstaler. Den nuværende kulturminister har udelukkende kørt båndsløjfen: »Der kommer ikke flere penge«.

Det moderne kunstneriske produkt kan imidlertid ikke blive ved med at vente på de nødvendige reformer af dansk kulturliv i en global og teknologisk foranderlig verden.

De nye signaler fra bestyrelsen på Det Kgl. Teater er meget interessante for disse forandringer.

Nationalscenen og Danmarks Radio er de eneste to kulturinstitutioner, der har de økonomiske muskler til at gå foran i denne udvikling af de nye kunstprodukter i samarbejd med det øvrige kulturliv.

Nationalscenen blev i 1990’erne indskrevet i teaterloven. Men det er blevet en spændetrøje for den kunstneriske udfoldelse uden for de traditionelle teaterområder. Scenekunst er også f.eks. rytmisk musik. Derfor er den nuværende nationalscene, en hverken-eller-scene.

LÆS DEBAT

Den alt for store scenekapacitet har dog givet mulighed for at supplere de fire faste kunstarter med gæstespil på teatret, dog som en udlejningsfunktion.

En nationalscene må indeholde alle landets kunstarter som producerende kunstområder. Derfor er situationen på sigt kunstnerisk uholdbar.

Der sker i øjeblikket en vis sammensmeltning mellem teater-, musik- og filmproduktet på mange medieplatforme. Dette vil medføre kravet om både en analog og en elektronisk nationalscene.

Dette kan kun ske i et samarbejde mellem DR og Det Kgl. Teater. Derfor er valget af den nye kunstneriske leder vigtig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden