I 50’erne, da en halv generation begyndte at se sig om efter de første parcelhuse, vidste Birthe Neumann godt, hvad søndagene skulle gå med: Da skulle hele familien med hende selv og hendes far, mor og lillesøster ud og lede efter noget større end den toværelses i Vanløse. »Min mor ville så gerne bo et sted med tykke tæpper«, som familiens ældste datter siger, men hver gang hendes mor havde fået nok og ikke ville bo i lejligheden mere, fulgte faderen hele sin familie ned til det eneste sted, han påstod, de havde råd til: nogle husvildebarakker nede ved Vanløse Skole. »Og så spurgte han os, om det var noget«, fortæller Birthe Neumann med en stemme fuld af latter. Familien flyttede aldrig. Til gengæld har datteren flyttet sig lige siden. Ud af miljøet, ind i et nyt; ud af trygheden, ud i det usikre; ud af mørket og ind i lyset. »Hendes fornemme talent brød sent igennem«, som en anmelder skrev ved hendes 60-års fødselsdag i 2007. Et helt særligt talent På vej dertil er hun blevet dukket mere end de fleste. Den første optagelsesprøve var en katastrofe og sendte hende hjem med et traume. Efter debutforestillingen på Det Kgl. Teater – med Neumann som nøgen og syngende og dansende – havde kritikerne følgende ord tilovers for debutanten: »Hun havde intet andet end sin ungdom at tilføre stykket«. Hvorefter den unge debutant var sendt ud i skyggen i flere år.
Og midt i sin karriere blev hun indlagt med en tung depression og en forestilling om sig selv »som et udueligt og værdiløst individ, en fiasko i alle livets forhold«. En opfattelse, det tog år at komme ud af. LÆS OGSÅKaren Blixen skabte både heksekunst og sjæleerfaring
I dag skriver anmelderne om et helt særligt talent. Hendes kvinderoller er ofte sitrende småneurotiske, men genkendelige og menneskelige, og hun skildrer dem med fine nuancer, sprød facade og et rigt register af undertoner. Det Neumannske varemærke er tragiske figurer, der skildres med sans for komik.
Selv har Birthe Neumann da også været begge steder. På vej
Danskerne, fra det unge satirepublikum til de blågrå pagehjelme, har lært Birthe Neumann at kende i bærende karakterroller på Det Kgl. Teater, hvor hun har haft navn på garderoben hele sin karriere, eller fra film som ’Lykkevej’ og ’Festen’.
