Det er godt med et aktivt publikum, men det kan også overdrives, har Teatret Svalegangen i Aarhus måttet konstatere efter en forestilling forleden:
Midt under opførelsen af succesforestillingen ’Besættelse’ om den aarhusianske stikker fra Anden Verdenskrig, Grethe Bartram, gik en lille flok elever fra en lokal 8. klasse så langt over stregen med nedladende kommentarer og tilråb til scenen, at skuespillerne udvandrede.



























