Efter CaféTeatrets beslutning om at opføre et teaterstykke baseret på massemorderen Breiviks højreradikale manifest har debatten delt sig mellem dem, der synes, at det er uetisk at lave teater på Utøya-massakren, og dem, der synes, at terrorisme hverken må forties eller glemmes.
Men teaterleder Christian Lollike fra det københavnske teater holder fast i sin beslutning om at skrive og opføre et teaterstykke med udgangspunkt i Breiviks manifest. Også selv om han i de sidste uger med egne ord har set sig selv beskrevet som både skrupelløs og sensationslysten.




























