Mere ’Saw’, færre koder, tak
Jeg har det lidt, som om jeg er i gang med undersøge den nye printer inde i kopirummet sammen med teater-Monna og computerspils-Jonatan. Fordi printeren ikke gider at printe.
Og det er noget med en kode, man skal bruge, men koden står på et papir, der er faldet ned fra væggen og ind under en anden printer, som er låst fast til gulvet med en kædelås, der også kræver kode. Og Monna roder rundt henne ved stakken af A3-papirer uden at vide, hvad hun leder efter, og Jonatan er i gang med at undersøge bunden af skraldespanden for en eller anden slags tegn.




























