kaos. Folkene bag Republique forudser, at den planlagte model for teaterhuset på Østerbro vil ende i kaos.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

kaos. Folkene bag Republique forudser, at den planlagte model for teaterhuset på Østerbro vil ende i kaos.

Scene

Teater Republique skal nedlægges

Byens internationale samtidsteater skal ifølge en ny plan reelt afvikles.

Scene

Flagskibet og nytænkningen i hele konstruktionen Københavns Teater, en scene for internationalt samtidsteater, ser nu ud til at få dødsstødet.

Republique har i knap tre år hørt hjemme i Kanonhallen på Østerbro, men forsvinder i sin nuværende konstruktion.

I stedet vil Københavns Teater skabe et nyt teater i Kanonhallen, der godt nok skal lave tre egenproduktioner, men primært skal være teaterscene for uafhængige teatergrupper som Mammutteatret og Holland House. De uafhængige grupper skal sætte 12 forestillinger op om året.

LÆS OGSÅ Om teatret fortsat skal hedde Republique, vil være op til den nye bestyrelse for teateret. Forslaget er i høring indtil midt i næste uge, og derefter skal forligspartierne bag teaterforliget – samtlige partier i Folketinget minus Enhedslisten – tage den endelige beslutning. TavshedspligtDirektør for Københavns Teater, Sten Pade, ønsker ikke at sige ret meget om modellen, men bekræfter, at Politikens oplysninger er korrekte.

»Vi er af Kulturministeriet blevet pålagt tavshedspligt. Vi har fået et politisk opdrag om, at vi skal finde en løsning på sceneproblemet i København for de uafhængige grupper. Og vi er endt med den model, du åbenbart kender til. Det er en model, som det frie scenekunstmiljø kan tilslutte sig, og forslaget ligger nu i Kulturministeriet«, siger Sten Pade.

Republique er dybest set fortid



»Det er helt naturligt, at det ikke er en løsning, Republique er glade for«.

Ikke penge nok
På Republique synes bestyrelsen og den daglige ledelse ganske rigtigt, at det er en katastrofal beslutning, som smadrer ambitionen om et stort internationalt samtidsteater i København.

»Republique er dybest set fortid. Og det er jeg meget skuffet over. Vi har haft to et halvt år til at opbygge et internationalt samtidsteater, og jeg synes, det er lykkedes. Vi har haft to Reumert-nomineringer, og vi har haft et internationalt gennembrud med samarbejdet med Southbank Centre i London«, siger direktør og kunstneriske leder Martin Tulinius.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Teatrets internationale leder, H.C. Gimbel, supplerer:

»Hvis forslaget bliver vedtaget, vil der i fremtiden ikke være plads til, at man samarbejder med internationale partnere og præsenterer internationale forestillinger på scenen. Det er der simpelthen ikke penge nok til i den nye konstruktion«, siger han.

De frie teatergruppe
Mens Republique i dag opsætter otte forestillinger årligt, vil der kun være tre opsætninger i den nye konstruktion.

Både Martin Tulinius og H.C. Gimbel understreger, at de mener, at der skal findes en løsning for de frie teatergrupper, så de igen får en fast scene i København.

Den mistede de, da Københavns Kommune lukkede Kanonhallen i 2005 og Teater Kalejdoskop overtog den.

I 2009 stoppede Kalejdoskop, da Republique flyttede ind i Kanonhallen. Men de mener, at man kunne have løst problemet ved at tage en mindre scene som Frederiksbergscenen eller Pakhus 11, der kan opfylde langt de fleste behov hos de uafhængige teatergrupper.

Samtidig skulle de større scener under Københavns Teater forpligte sig til at huse 1-3 store forestillinger årligt.

Selvmordspilot
I den ny konstruktion får teatret i Kanonhallen en øverste administrativ direktør, der under sig vil have fire kunstneriske ledere: en, der tager sig af teatrets egenproduktioner, og tre kunstneriske ledere fra det uafhængige scenemiljø. Samtidig bliver teatrets budget beskåret med fire millioner kroner til 18 millioner kroner om året.

Resultatet vil være en hvepserede af forskellige interesser fra mange teatermiljøer og forestillingsformer, som det bliver stort set umuligt at få til at fungere, forudser Republique.

»Man skal være lidt af en selvmordspilot for at søge jobbet som chef på det teater«, siger H.C. Gimbel.

Enestående initiativ

Hos Foreningen Scenekunstnere uden Scene er der til gengæld glæde over, at de mange uafhængige og eksperimenterende teatergrupper nu endelig får deres egen scene. »Det er et enestående initiativ«, siger talsmand Bjørn Lense-Møller. »Der har været et stort savn efter et teaterrum i København. Og ud fra den bundne opgave, Københavns Teater har fået af Folketinget, er det her den bedste løsning«. Det nytter ikke at sætte forestillinger op på de andre teatre i stedet for, for så vil forestillingerne blive tilpasset den profil, teatret har i forvejen. Og det har ikke noget med en åben scene at gøre, siger han. »Det er nødvendigt for udviklingen af scenekunsten med en selvstændig og åben scene«, siger Bjørn Lense-Møller.







LÆS OGSÅ Han er overbevist om, at man også i fremtiden vil finde masser af internationalt samarbejde i Kanonhallen, fordi det internationale fylder meget for de uafhængige teatergrupper. »Der findes mange af den her slags steder i Europa. Men det er klart, at de uafhængige grupper nu skal til at opbygge og udbygge deres internationale netværk«, siger han. Bjørn Lense-Møller tror også, at Kanonhallen som åben scene kan tiltrække et lige så stort publikum, som Republique kan i dag. »Det har Kanonhallen bevist tidligere«.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce