Kommuner bruger flere penge på teater

Egnsteatre. Ny analyse fra Søndag Aften viser, at der er langt større velvilje over for teatrene i kommunerne end i staten.
Egnsteatre. Ny analyse fra Søndag Aften viser, at der er langt større velvilje over for teatrene i kommunerne end i staten.
Lyt til artiklen

De danske kommuner er glade for deres teatre og museer. Trods krise har kommunerne samlet øget deres støtte til de to kulturinstitutioner med 20 procent siden 2007, viser en analyse, som det digitale tidsskrift Søndag Aften har lavet. Mange frygtede ellers, at især egnsteatrene ville blive ramt af kommunalreformen og stå først for, når der skulle findes besparelser i forbindelse med den økonomiske krise. Kommunal velvilje »I teaterkredse er der en udbredt tro på, at teater er sådan en slags luksusfylde, der har svært ved at trænge igennem på de kommunale dagsorden. Men kommunerne kan åbenbart se, at teater imødekommer et behov i befolkningen«, siger Tom Ahlberg, redaktør for Søndag Aften. Han mener, at udviklingen viser, at mange kommuner faktisk har fingeren på pulsen og ved, hvad deres borgere ønsker sig. Med 13 millioner besøgende satte landets museer besøgsrekord i 2011, og derfor giver det god mening, at det også er et område, der bliver prioriteret.

LÆS OGSÅ Kongelig opera skærer markant i produktioner

»Samlet set bruger kommunerne ikke flere penge på kultur end tidligere. Men det er ser ud til, at de flytter penge fra biblioteksområdet til teatre og museer«, siger Tom Ahlberg.

Analysen fra Søndag Aften viser, at der er langt større velvilje over for teatrene i kommunerne end i staten. For i samme periode er den statslige støtte til teaterlivet faldet med 4,5 procent.

Positiv overraskelse
Teaterforsker Stig Jarl fra Københavns Universitet er »positivt overrasket« over tallene. Men en del af forklaringen kan netop være, at staten har skåret i støtten og derfor tvunget kommunerne til at skrue op for støtten, hvis de ønskede at bevare det lokale teater.

»Det er lykkedes egnsteatrene og museerne at overbevise kommunerne om deres gavn. Kommunerne må føle, at her får de alligevel noget for pengene«, siger han.

Ifølge Stig Jarl var der tidligere god grund til at være bange for, at kommunerne var »kulturnegative« og ville skære ned på kulturen i krisetider, før sparekniven blev svunget over for eksempel trafik eller andre områder, kommunerne traditionelt har opfattet som væsentligere.

Det Kgl. Teater fyrer 100 ansatte »Der er kommet en øget bevidsthed om, at kultur er vigtigt. At det er en del af den strategi, der handler om at kunne tiltrække højtuddannede skatteborgere«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her