Jeg må indrømme, at jeg ikke er en af dem, der har skrålet allerhøjest med på Shu-bi-duas sange gennem tiden. Hele Danmarks husorkester har altid stået for mig som et særligt raffineret suppe-steg-og-is-band, og jeg er ikke så meget til store menneskemængder og fællessang.
Men på vej i toget til Fredericia lytter jeg til nogle af shubbernes største hits gennem tiden og må revidere mine fordomme.


























