Det lykkedes ikke Det Kongelige Teater at undgå de besparelser på 2 procent om året, som regeringen udsætter alle offentlige institutioner om. Besparelserne bliver nu gennemført i en ny fire-årig aftale for teatret, som alle Folketingets partier på nær Enhedslisten står bag.
Teatret skal »øge sit indtjeningsgrundlag« og gennemføre »effektiviseringer og indtægtsforbedringer, som gør det muligt under en faldende bevilling at fastholde antallet af forestillinger på et niveau svarende til perioden 2012-2015«, hedder det i aftalen.


























