Der bliver færre musikere til at løfte de store symfonikoncerter, Wagner-operaerne og Stravinsky-balletterne på Det Kongelige Teater de kommende år.
Det står klart, efter at teaterchef Morten Hesseldahl med opbakning fra teatrets bestyrelse i går gav teatrets ansatte besked om, hvor regeringens bebudede besparelser skal findes de næste 4 år. Og det er især musikken, administrationen og produktionen af kulisser, der må holde for.




























