På jagt efter drømmens og kærlighedens rus

BALLERINADUEL. Der skal mere til end sus i senoritaskørterne for at danse Kitri. På førsteholdet ved premieren håndterede J’aime Crandall (nederst) udfordringen med suveræn trinsikkerhed, mens der var forførende kraft over Ida Praetorius (øverst) på andetholdet. Foto: Costin Radu
BALLERINADUEL. Der skal mere til end sus i senoritaskørterne for at danse Kitri. På førsteholdet ved premieren håndterede J’aime Crandall (nederst) udfordringen med suveræn trinsikkerhed, mens der var forførende kraft over Ida Praetorius (øverst) på andetholdet. Foto: Costin Radu
Lyt til artiklen

Don Quixote’ handler om drømmens og kærlighedens rus, men først og fremmest gælder det dansens rus. Hvis man efter slutaktens grande finale af funklende bravurdans ikke letter i sædet – som her ved nyopsætningen – er det en ommer. Marius Petipas spaniolerballet er et forførende dansetrip båret frem af en overflod af spanske senoritaer og strunke toreadorer, latinolir og Ludwig Minkus’ festlige ramasjangmusik.

Men historien har altid skumplet af sted og haft besvær med at få integreret sin titelfigur; det gjaldt også de tidligere kgl. opsætninger af Jurij Grigorovitj i 1983 og Alicia Alonso i 2008. Som det lød fra en flok gymnasiedrenge på vej ud af teatret: »Fuck, det handlede slet ikke om Don Quixote«!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her