Don Quixote’ handler om drømmens og kærlighedens rus, men først og fremmest gælder det dansens rus. Hvis man efter slutaktens grande finale af funklende bravurdans ikke letter i sædet – som her ved nyopsætningen – er det en ommer. Marius Petipas spaniolerballet er et forførende dansetrip båret frem af en overflod af spanske senoritaer og strunke toreadorer, latinolir og Ludwig Minkus’ festlige ramasjangmusik.
Men historien har altid skumplet af sted og haft besvær med at få integreret sin titelfigur; det gjaldt også de tidligere kgl. opsætninger af Jurij Grigorovitj i 1983 og Alicia Alonso i 2008. Som det lød fra en flok gymnasiedrenge på vej ud af teatret: »Fuck, det handlede slet ikke om Don Quixote«!




























