Den er sjov, den er noget rod, og den reducerer i grunden en nuanceret teateroplevelse til crazy amatørkomedie, den nye iscenesættelse af ’The Fairy Queen’ på Det Kongelige Teater.
Men den er herligt afvæbnende – og musikken er der. Purcells fremragende, overraskende og rigt varierede 1600-talsmusik, der af Lars Ulrik Mortensen løftes helt op på niveau med Mozart i et interview lavet i forbindelse med premieren.




























