Lyt til artiklen
Maskingeværernes tatatatatata banker ud i natten, civile og soldater dræbes, flåede tomater fortæller om, hvordan det er at leve et trangt liv på dåse, hunde taler indbyrdes om de tossede mennesker, mens de griller hotdogs, og Henry, rigmanden, som nu er 450 år, mindes sin revolutionære ungdoms nu ældgamle kærlighed til Leonora.
Det er teater, men det begyndte i en bog, og jeg var glad for Kaspar Colling Nielsens dystre fremtidsfabel om krig og kærlighed, da den udkom i 2013, fordi den fortalte noget vigtigt om, hvor kort afstand mennesker har til vold på en rablende og nybrydende måde.
