Elisa Kragerups 'Ødipus og Antigone' insisterer på at være den kollektive tragedie

Blodskam. Peter Christoffersens Ødipus udveksler hede tungekys med Tammi Østs Jokaste, men bag dem vælder hele familietragediens syndflod frem.
Blodskam. Peter Christoffersens Ødipus udveksler hede tungekys med Tammi Østs Jokaste, men bag dem vælder hele familietragediens syndflod frem.
Lyt til artiklen

Fra første færd har Ødipus det med at falde over sine egne kongelige fødder. Et forvarsel om hans fatale fald fra magten, bort fra det menneskelige fællesskab.

Allerede som spæd fik han sine ankler gennemboret, og den lille Svullenfod (som navnet betyder) blev sat ud i ødemarken. Alt sammen for at undgå de skæbnesvangre profetier: at han skulle dræbe sin egen far – og siden ægte sin mor. Ikke desto mindre er det den skæbne, han nu, sandhedssøgende skridt for skridt, til sin rædsel må indse, at han har fuldbyrdet. Uden at vide det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her