Nu kan Det Kongelige Teater gå i gang med at bygge parkeringskælder.
Foto: FINN FRANDSEN

Nu kan Det Kongelige Teater gå i gang med at bygge parkeringskælder.

Scene

Nu får Skuespilhuset sit omstridte P-hus

Med nye politikere ved magten har Skuespilhuset nu fået lov til at bygge.

Scene

Københavns Kommune har vedtaget en stor 'kickstart aftale', som fremlægger en række store investeringer i København.

Herunder fuld opbakning til Det Kongelige Teater og Realdanias projekt på Kvæsthusmolen ved Skuespilhuset. Det indbefatter byggeri af en parkeringskælder til 500 biler samt renovering af området omkring Skuespilhuset.

Nye politikere, ny vilje Et flertal i den afgåede Borgerrepræsentation stemte med den daværende Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i front, i 2008 imod byggeriet af en parkeringskælder.

Men siden er der som bekendt kommet nye politikere til og derfor har Det Kongelige Teater langt om længe fået lov at gå i gang.

Det glæder naturligvis teaterchef Erik Jacobsen.

»Det er lykkeligt, at der efter års stilstand nu endelig er fremdrift i sagen, så vi kan få ordentlige forhold for vores publikum ved Skuespilhuset. Næste år går vi i gang med at bygge parkeringskælderen, så om få år vil der være et nyt, smart byområde, der rækker ud i havnen mellem Skuespilhuset, Amalienborg og Operaen«, siger han i en pressemeddelelse.

Drama og strandliv på molen

Selv om der går tid, før Skuespilhusets gæster kan parkere i den nye kælder, vil man allerede fra denne sommer kunne opleve nye aktivteter på molen.

Teaterchefen ser frem til både drama på open air-scener og afslappet havneliv.

»Vi kalder det Ofelia Beach, fordi vores restaurant i Skuespilhuset vil lave udendørsservering. Vi søger at få sat udendørsscener op, så vi sommeren over kan muliggøre en række forskellige aktiviteter for byens brugere og gæster. Jeg er sikker på, at alt dette nu vil lykkes efter denne fremstrakte hånd fra Københavns Kommune. Så det er en fin dag for Det Kongelige Teater«, slutter han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce