En nat ved højttaleren med sprogets mikrofon. Sådan hedder en central tekst af Dan Turèll fra 1970’erne, men det kunne såmænd også sagtens være overskriften for Susanne Breuning og Rasmus Krogsgaards livtag med en buket af digteren og revymennesket Knud Pheiffers ting. For sangene er monteret ind i en ramme, hvor en desperado-journalist skal færdiggøre en tekst om kærlighedens væsen, inden natten er omme, og i løbet af denne nat passerer hans livs amourøse relationer og kvinder revy, han står nemlig foran sit hjertes endelige slag: Han skal dø, skal han. Hvilket han selvsagt vægrer sig ved at acceptere på ægte Kübler-Ross-vis – De ved, det forløb, der indbefatter benægtelse, vrede, forhandling og depression, inden forsoningen med det tilstundende indfinder sig.
Og på den måde aner man en endog ganske tydelig inspiration fra Bob Fosses vidunderlige og delvist selvbiografiske mesterværk af en film, ’All That Jazz’ fra 1979, hvor hovedpersonen også synger og danser op til sin uafvendelige død: It’s showtime, som han siger. Og det gør de to aktører på Café Livas lille scene også, på deres egen lavmælt flamboyante måde.
