Til festerne på musikkonservatoriet hev Rasmus sin enæggede tvillingebror, Lasse, frem, sådan nærmest op af en høj hat, puffede ham op på et podie og lod ham synge et højt C, operakulturens hellige gral. Var der noget, de to tvillinger bare kunne, var det de høje toner. Et højt C? Det er noget, man kan i søvne.
I deres tidlige ungdom, da de begge troede, de skulle være professionelle fodboldspillere, var de begge angrebsback på hver sin flanke på drengeholdet i Farum, og Rasmus husker en modstander, der råbte til en holdkammerat:
