Mens Reumert-priskomiteen tæller ned til årets store teaterprisfest, er det netop offentliggjort, hvem der udpeges som årets danske scenetalenter.
De otte talentpriser gives til »unge professionelle inden for skuespil, instruktion, scenedesign, dramatik, opera eller anden sang i teatersammenhæng samt dans, ballet og performance«. Formålet er at bakke op om deres videre udvikling via eksempelvis studierejser eller undervisning.




























