Lyt til artiklen
Der skulle egentlig en ordentlig brandert til for at kunne skrive om de 14 rodløse eksistenser, der for tiden tumler rundt i Skuespilhuset. Slingrende og famlende falder de over deres egne ben, snubler gennem ordene og rækker ud efter hinanden. Og stavrer videre.
Skidefulde er de, men de er også fulde af tomhed og vild længsel. Netop fordi de befinder sig i rusens ekstreme grænseland, kan de sige de ting, der ellers er kropumulige at tale om. Det er det geniale ved ’De fulde’.
