Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anne Gyrite Schütt/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Anne Gyrite Schütt/Politiken-Tegning

Kundby-pigen i retten i Holbæk under retssagen mod hende.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er ikke for at lave en sensation ud af det her«: Dansk teater vil lave forestilling om Kundby-pigens terrorplaner

Teatret Fair Play i Holbæk vil opføre historien om Kundby-pigen som teater.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad får en 15-årig pige til at lægge planer om at bombe to skoler og købe ingredienser til selv at fremstille en bombe hjemme i kælderen?

Det spørgsmål stiller Teatret Fair Plays opsætning af historien om Kundby-pigen. Det skriver dagbladet Nordvestnyt onsdag.

Den 3. oktober er der premiere på forestillingen ’Den første dråbe blod’, som er baseret på sagen. Målgruppen er fra 14 år.

Holbæk-teatret har truffet det valg ikke at lave en dokumentar, der stemmer 100 procent overens med virkeligheden, men en kunstnerisk fortolkning af forløbet, så Fair Play har ikke været i dialog med den unge kvinde selv og hendes familie.

»Det er ikke for at lave en sensation ud af det her. Fair Play har et meget stort ansvar, når vi laver sådan et stykke. Jeg har haft den længste dialog med min bestyrelse om et stykke nogensinde. Det har været en lang og grundig diskussion for os«, siger teaterleder Robert Parr til Nordvestnyt.

Han lægger vægt på, at stykket både indeholder den genkendelige historie om en teenager på jagt efter sin egen identitet og det ufor­ståe­lige aspekt i, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Ind imellem de to yderpoler kiler sig en historie om et ungt menneskes mistrivsel og det påtrængende spørgsmål om, hvad der kunne være gjort.

»Jeg tror ikke, at der er noget svar, men hvis vi ikke går i dialog om, hvad der skete, så kan vi ikke lære noget, så det forhåbentlig ikke sker igen«, siger Robert Parr.

Louise Ejgod Hansen er lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet og har forsket i børne- og ungdoms­teater. Hun fortæller, at teater som kunstart netop kan behandle det, der er svært at forstå.

»Teater giver en mulighed for ikke at have svar, ikke at analysere, men at fremvise det, uden at forestillingen giver svar. Der er ting i vores samfund, vi ikke kan give et fornuftigt svar på. Det betyder ikke, at vi ikke bliver klogere af at reflektere over det. Det betyder bare, at vi ikke kan give simple svar, og der kan teater forhåbentlig spille en rolle«, siger hun til Nordvestnyt.

Hun understreger, at det er måden, de alvorlige emner bliver behandlet på, der er altafgørende for den unge målgruppe, og der mener hun, at forestillingen er i trygge hænder hos Holbæk-teatret.

»Fair Play er et af de teatre, der har gjort det i rigtigt mange år. Det er en del af en teaterbevægelse, der er blevet verdensberømt på at kunne gøre det her«. Robert Reinhold har skrevet manuskript til stykket, mens Robert Parr instruerer ’Den første dråbe blod’.

Den i dag 19-årige kvinde fra Kundby-sagen er i gang med at afsone sin straf på otte års fængsel for forsøg på terror.

Nordvestnyt

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden