Så kom syndfloden! En øredøvende brusen skyller hen over os, som vi står der, 60 tilskuere iført blå beskyttelseshjelme i fuld gang med at bygge vores egen Noas ark i den store tørdok på Søfartsmuseet. Kan vi holde snuden og skuden oven vande? Kan vi overleve?
Det er i hvert fald et lille mirakel, at den årlige Passage-gadeteaterfestival i Helsingør overhovedet kunne finde sted. Næsten alle andre lignende festivaler i Europa er blevet skyllet væk af den globale coronabølge eller overlever på deres digitale platforme som redningskranse. Men Passage har gennem ti år haft succes med at blande gadeteater med interventionskunst og stedsspecifik performance og har derved kunnet optimere det, der er gadeteatrets store force i forhold til institutionsteatret: Det kan nå ud til et bredt sammensat publikum med de forskellige forestillinger og netop lige der, hvor publikum er.
I år har det kunnet lade sig gøre ved at undgå det store gademylder og i høj grad opsøge naturen eller alternative steder som nu den gamle fritliggende tørdok under Bjarke Ingels museumsbygning.
Her har kunstnerkollektivet Vontrapp som markering af deres 10-års jubilæum vovet sig ud i en ambitiøst anlagt publikumsaktiverende performanceinstallation, ’Syndfloden’, med fri association til corona, klimakrise og samfundsmæssig kollaps. Det ligner en krydsning mellem Hotel Pro Formas billedteater og futuristisk avantgardekunst, men her med en afgørende interaktiv dimension: Publikum får rollen som det arbejdende proletariat.
Brysk dirigerer en stout kvinde i rød selskabskjole os ned ad en lang trappe til dokkens dyb – ledsaget af lyden af brølende kreaturer. Vi er de rene arbejdsdyr i slægt med de andre i den arkaiske ark.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
