0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Begejstret anmelder: Christian Lollikes pandemigyser på Aarhus Teater er en intens tur i følelsestumbleren

Og publikum er selv en aktiv del af det menneskelige forråelsesmaskineri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

Simon Mathew er den forførende, enerådende spilleder i ’En historie om blindhed’, men som publikum, installeret på feltsenge, oplever man ham primært som en manipulerende fortællerstemme.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forestil dig, at du ligger interneret på et hospital, ramt af en faretruende epidemi, mens den verden, du kender, går til grunde omkring dig. En hvid tåge har pludselig bemægtiget sig dit syn.

Ja, det kræver jo ikke den store fantasi at forestille sig – uanset at sådan et scenarie for bare et halvt år siden ville have lydt som den rene sci-fi dystopi. Men det er netop denne velkendthed, som Christian Lollikes højaktuelle nutidsgyser ’En fortælling om blindhed’ forstår at udnytte, baseret på den portugisiske nobelprisvinder José Saramagos roman fra 1995. Som publikum bliver man helt fysisk installeret midt i historien om, hvordan menneskelig forråelse griber om sig under en blindhedsepidemi. Mere og mere grotesk udvikler situationen sig. Hvor langt vil vi selv gå?

Som velafrettede coronadanskere har vi, i alt 41 premieretilskuere, indfundet os med social afstand på Aarhus Teaters Studioscene, omdannet til køligt hvidt lazaret. Her står aftenens enerådende spilleder og fortæller (Simon Mathew) hvidsminket i hvid smoking og beordrer os ned på de 41 feltsenge, hvor vi velvilligt ifører os tætsluttende hvidmalede fyrværkeribriller, mundbind og høretelefoner. En grotesk version af covid 19- tryghedsmantraet ’Alene Sammen’.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts