Det ny performancekollektiv Ruby Gamache sætter den tykke krop på scenen som medrivende udstilling af tykfobi og repressiv tolerance.

»Tykke mennesker må ikke have pletter på tøjet«: Fin forestilling demonstrerer, hvor fandens sjældent det er at se en stor krop på scenen

Som tyk må Julie Thalund leve under konstant tildækning for at skjule det forbudte kød. Foto: Tine Sletting Foto: Tine Sletting
Som tyk må Julie Thalund leve under konstant tildækning for at skjule det forbudte kød. Foto: Tine Sletting Foto: Tine Sletting
Lyt til artiklen

Hun er tyk. Det er stort set det, det handler om i ’Tyk’, hvor en kvinde i stram ballettræningskjole står helt tæt på os og laver plié med sine tykke ben i rosa gamacher.

Men det handler også om os tilskuere, der sidder i Får302’s intimteater som repræsentanter for en normativ offentlighed og dens holdning til, hvor stor man må være. Tykfobien hersker, hånd i hånd med dobbeltmoral og repressiv tolerance. Nok er der varm opbakning fra det overvejende kvindelige publikum til big is beautiful, men for mit eget vedkommende er det i hvert fald en gratis omgang, når jeg samtidig kan jamre over at have fået en ekstra sommerdelle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her