Hun er tyk. Det er stort set det, det handler om i ’Tyk’, hvor en kvinde i stram ballettræningskjole står helt tæt på os og laver plié med sine tykke ben i rosa gamacher.
Men det handler også om os tilskuere, der sidder i Får302’s intimteater som repræsentanter for en normativ offentlighed og dens holdning til, hvor stor man må være. Tykfobien hersker, hånd i hånd med dobbeltmoral og repressiv tolerance. Nok er der varm opbakning fra det overvejende kvindelige publikum til big is beautiful, men for mit eget vedkommende er det i hvert fald en gratis omgang, når jeg samtidig kan jamre over at have fået en ekstra sommerdelle.




























