Det er noget af en opgave, skuespilleren og sangeren Caspar Phillipson har stillet sig selv ved at foranstalte en kabaretforestilling med sange først og fremmest hentet fra den amerikanske satiriker Tom Lehrers og komikergruppen Monty Pythons repertoire.
Thi for den førstes vedkommende er der tale om materiale, der skriver sig ind i en forestillingsverden fra 1960’ernes amerikanske Andeby-univers, og for den andens kan man stille spørgsmålet, om det overhovedet har relevans i andre sammenhænge end den oprindelige?
Men Phillipson løser opgaven ved at kæde sangene sammen med elegante, vittige, skarpe og eminent turnerede småcauserier, hvor tingenes tilstand i disse bizarre coronatider får både kærlige skub og tunge tacklinger. Og den aktuelle sexismedebat holder han sig heller ikke tilbage fra at kommentere, behørigt afstandtagende og let undrende. For man er vel et dannet og høfligt menneske, som ikke vil træde i alle fald ikke ret mange ret meget over tæerne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
