Du ligner en, der ville have det bedre i en massegrav!«.
Tonen kan være hård, når benene vakler under Stalins inderkreds. Den røde tsar er faldet om, og paranoiaen raser. Er han egentlig død, eller er det endnu en absurd loyalitetstest fra diktatorens hånd, hvor man risikerer at ende på en af hans berygtede dødslister? Og fra at være kuede nikkedukker og hærdede medskyldige i Stalins masseterror, hvem er så bedst til at tilrane sig magten som hans arvtager? Hvem – ven/fjende – er der overhovedet at alliere sig med?


























