Lyt til artiklen
Det er ikke kun blodet, der kommer ud af struben, der tænder denne Dracula. Det er lyden: den rene musik.
Vampyrmesteren har udsuget den klassiske europæiske musikarv lige der, hvor smerten flyder: i dødsmessen. Besværgende står han på scenen i ensom majestæt og dirigerer ’Dies irae’, Vredens dag. Musikken kommer strømmende fra en flok levende menneskestruber, så overdådigt smukt og ildevarslende, at hårene rejser sig af bar fryd. En helt anden form for gysen end forventet, ligesom Jacob Madsen Kvols’ høje, karismatiske skikkelse er en vestlig, kultiveret Dracula, der har gjort dødens storladne toner – vores egen følelsesmusik – til sit soundtrack.
