Det er en smule selvmodsigende, at man i indledningsnummeret synger om, at der skal mere positivitet og optimisme på bordet, for derefter at servere en revy, der minder påfaldende om et katalog over elende og udsigtsløshed.

Klima, køn, katastrofer i baghaven og kanoner i det fjerne. En ordentlig servering møg garneret med tristesse. For så at lukke jammerkommodens skuffer med en hyldest til livsglæden ved hjælp af 1980’ernes ubekymrede sange.