Lyt til artiklen
Det er overvældende at træde ind i en gammel containerhal på Refshaleøen og pludselig stå helt tæt på 40 nøgne kroppe, der kigger tilbage.
Umiddelbart følte jeg trang til at se væk, ud af blufærdighed eller hensynskvababbelse – måske mest af alt pinligt berørt over min nysgerrighed efter at se, hvordan de andres kroppe faktisk ser ud. De fremstår netop ikke som de gængse veltrænede scenekroppe, som det i kunstens navn er legitimt at glo på, men udgør en mangfoldig – modig – flok af unge og gamle, proffe og uøvede, i alle størrelser og former.
