Godt at komme ud i Dansehallerne og for en gangs skyld se det myldre med balletfolk - ikke mindst på tilskuerrækkerne! Selv efter mange års forsøg på gensidig tilnærmelse, med Dansk Danseteaters Tim Rushton som primus motor, er der fortsat en verden mellem balletten og det moderne dansemiljø. Det gælder også publikum, hvor ikke mange vover at krydse kulturkløften. Derfor er det en stor gevinst for dansen, at brobyggerforetagendet Cross Connection Ballet med to kongelige balletdansere i spidsen, Constantine Baecher og Cedric Lambrette, igennem de seneste fire år har huseret med et stærkt internationalt miks af klassiske og moderne dansere og med det prisværdige formål at fremme nye koreograftalenter. Med kunstnerisk succes har de afholdt fire bredt appellerende koreografikonkurrencer med deltagere fra hele verden. Dans på stedet Men her, hvor tre af vinderne skal præsenteres i Dansehallerne med nye værker, er resultatet skuffende blegt - i forhold til hvor inspirerende det før har været at gå på talentjagt. Constantine Baecher lader fire gutter gå i clinch med hinanden med selvopfundne morsesprog, som var det ’Gæt og grimasser’ i street style. Sjovt at se ekssolodanser Andrew Bowman sidde og jamme løs eller den ekspressive kongelige danser Sebastian Kloborg få sit talent til at trænge igennem selv den mest svedige trøje.
Men ellers kunne Baecher - ligesom de øvrige koreografer denne aften - godt bide mærke i den gamle dansepioner Doris Humphreys læresætning: »All dances are too long«.
